Køge Atletik var stærkt repræsenteret til årets sidste stævne

6. oktober 2019 16:56 , af Tenna Riber Thordahl

Til det traditionsrige Lysstævne på Tårnby Stadion var Køge Atletik repræsenteret med 13 atleter. Stævnet blev afholdt fredag aften d. 4. oktober i kunstlys, og stadion var udsmykket med levende lys og bål, som skabte en hyggelig atmosfære at løbe i. Den hårde træning havde givet pote, idet Køges Atleter alle satte personlige rekorder i de forskellige løbedistancer.

I aldersgruppen D12 løb Tobias Krog Bahne Kjeldstrup 60m i tiden 10,11s. I D13 prøvede Malthe Villemoes Christensen forskellige distancer - på 800m løb han 2.43.94, på 300m løb han i tiden 48,48s, og på 100m kom han i mål i tiden 15,49s. Magnus Hjorth Kjær Carstensen D13 var til sit første stævne, hvor han løb 60m i tiden 9,38s og 100m i tiden 15,57s. Mathias Riber Schmidt D13 løb 100m i tiden 13,88s. Christian Vejdiksen D16 var ligeledes til sit første stævne, her løb han 100m på 14,53s. Villum Nobelius D15 løb 60m i tiden 8,29s og 100m på 13,18s. I aldersgruppen P15 havde vi 4 piger til start på 100m. Alberte Raff løb i tiden 15,67s, Karen Warnecke 15,56s, Elisa Lindhard 14,65s og hurtigst var Julia Taanum i tiden 13,84s. Aftenen blev flot rundet af med 300m, hvor David Beyer Reigstad D14 løb i mål i tiden 47,35s, og pigerne Alma Rath Andersen P15 og Johanna Køncke Kofod P15 løb hhv. 49,45s og 45,96s. For Johannas vedkommende var det personlig rekord med 2,5 sekund! En god sæson blev afsluttet på bedste vis i Køge Atletik, som ser frem til en god lang vintertræning inden de første stævner i maj måned.