Kan du hjælpe vores salgsvogn gennem vinteren?

24. september 2026 21:53 , af Kenneth Mertz

Vores salgsvogn har haft en flot debut-sæson, men nu står den desværre parkeret udendørs og mangler et sted at bo hen over vinteren.

For at passe bedst muligt på vognen vil vi derfor meget gerne finde et overdækket sted, hvor den kan stå i ly for vind og vejr.

Kender du – eller har du adgang til – et sted, hvor vores salgsvogn kunne overvintre, hører vi meget gerne fra dig.

Vognen måler:

  • 4 meter i længden
  • 2 meter i bredden
  • 2,4 meter i højden

Alle forslag er meget velkomne!

På vegne af bestyrelsen
Kenneth