14/2 2010:
Formandens beretning for 2009 kan ses her.

18/1 2010:
Indbydelse til årets generalforsamling den 17. februar kan nu ses her.

6/1 2010:
Se indbydelse til før-udsalg hos Kaiser Sport her.

 

STARTLISTER OG TIDSSKEMA TIL UP IMORGEN.
Startliste findes her.
Tidsskema findes her.

HUSK AT DER SNART ER BESTILLING AF KLUBTØJ!
Den 15/11 er sidste bestillingsdag for klubtøj. Næste bestilling er først frem mod foråret, så hvis I skal bruge tøj til vintersæsonen, er det nu der skal bestilles! I kan se mere under fanen klubtøj, i menuen til venstre.

Mvh Christine og Toni.

1/7 2009: SOMMERFERIE I ATLETIKAFDELINGEN
Mini- og børneatleterne holder sommerferie i uge 28-31, begge inklusive. Vi ses igen i uge 32.
Ungdomsatleterne holder ikke ferie, men vi træner muligvis på lidt andre tidspunkter end normalt pga ferien. I vil blive orienteret herom af trænerne til træning eller via sms.

Mvh. trænerne.

7/6 2009: Flot Danmarksstafet med mange deltagere.

Igen i år var der rekorddeltagelse i Danmarksstafetten. 135 hold med ialt 490 deltagere løb i flot solskinsvejr på en rute på 5 km gennem Nørremarkens villakvarter og Åsen. Tak til alle hjælperne, som ydede en stor indsats. 

MVH Jørgen Erik

erlingdanmark

20/4 2009: KAISER SPORT RABAT PÅ "SKINS"
Kaiser sport har sat alt i mærket SKINS ned med 40%. Tilbuddet gælder så længe lager haves, og skyldes, at salget af SKINS ophører i butikken.

19/4 2009: Sæt X i kalenderen
Onsdag 3. juni ca. kl. 17
Danmarksstafetten
Vi skal bruge vejvisere og hjælpere på stadion.

Lørdag 22. august kl. 11
Køge Sommerløb - hjælperinfo
Vi cykler halvmaraton ruten og runder af med frokost + info ca. kl. 13

Lørdag 29. august
Køge Sommerløb
Vi skal bruge mange vejvisere og hjælpere på stadion.
Børneløb starter kl. 14, og det alm. sommerløb kl. 16.
Efterflg. hygge og fællespisning om aftenen, og evt. fælles deltagelse i Køge Festuge.

På forhånd tak
Stævneudvalget

6/4 2009: Klubtøj er ankommet
Til information, så er klubtøjet nu kommet og er klar til at blive trykt hos Sport Direct. Vi forventer det klart efter påske, måske allerede næste onsdag.
/Christine.

30/3 2009: Atletikskole i uge 31.
Køge Atletikklub afholder atletikskole i uge 31. Arrangementet er for piger og drenge i alderen 8-13 år. Vi har det sjovt mandag til fredag kl. 9-15 på Køge stadion. Prisen er 400 kr. og så får du en t-shirt og drikkedunk. Se mere under "Arrangementer". Se mere om tilmelding her.

16/3 2009: Køge Herreløb 14. marts 2009
Vi holdt Køge Herreløb lørdag den 14. marts 2009. 149 løbere deltog og der var en utrolig god stemning. Alle så ud til at have en god dag.
Efter løbet samledes de fleste af hjælperne i klubhuset til lidt kaffe og te at varme sig på, og så smagte vi på hjemmebagt kage fra Thea, Karina, Laura og Michala – det var bare dejligt efter en lang dag i skoven. Forhåbentlig kan vi få opskrifterne lagt herind på hjemmesiden.
Der skal lyde en stor tak til alle samarbejdspartnere, klubbens medlemmer som endnu engang stillede op og ikke mindst til det nye udvidede Stævneudvalg, som fik sin ilddåb ved dette arrangement. Det var en utrolig fornøjelse at opleve store jeres engagement.
Anders


16/3 2009:
Der er dags dato bestilt klubtøj til de, som har afleveret seddel på mail eller i kuverten i klubhuset. I får besked når der er nyt i sagen ;-)
Christine

26/1- 2009: Flotte resultater af Køge Atletik ved Østmesterskaber indendørs.
Ballerup AK afholdte i weekenden Østmesterskaber i atletik indendørs i Ballerup Superarena. Køge Atletik markerede sig flot med 5 medaljer og endnu flere finalepladser. Tara Abrahamsson, 10 år, klarede sig overraskende godt i længde med et spring på 3,92 meter! Det er personlig rekord med 40 cm. Dette hjembragte en 3. plads, ligesonm hun også på 200 m. blev nr. 3. Michala Sørensen blev nr. 3 ighøjde og nr. 2 på 200m efter et flot løb, hvor hun lige knapt slog sin heatmodstander. Jannick Hansen stod for indkasseringen af den sidste medalje, da han blev nr. 2 i længdespring for der 17-årige drenge. Alexandra Johansen sluttede med to ærgerlige 4. pladser, men efter en uges sygdom er dette så absolut acceptabelt. I 800m slog hun endda personlig rekord! Nathalie vad Eiberg slog perosnlig rekord på 60m og tiden er nu så flot, at hun er bladt de 18 bedste på denne distance, hvor der ellers er mange om buddet. Det betyder, at hun kan deltage til DM indendørs på distancen. Trine Sørensen og Tenna Michaelsen kvalificerede sig begge to til finalen i kuglestød hos de 15 årige piger, hvor de sluttede som nr. 5 og 6. Frederik Michaelsen slog en flot personlig rekord i kugle på 7,20 meter, men endte desværre lige uden for finalen på en 7. plads, blot 2 cm fra finalekravet.

24/1-09: Generalforsamling
Der indkaldes til
Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 11. februar kl. 20:00 i klubhuset
og
Generalforsamling onsdag den 11. februar kl. 20:15 i klubhuset.
Læs dagsordenen her.

21/1-09:Generalforsamling den 11. februar 2009 kl. 20:00.
Køge Atletik afholder ekstraordinær generalforsamling onsdag den 11/2 kl. 20:00 og ordinær generalforsamling efterfølgende kl. 20:15. Begge dele foregår i klubhuset og klubben byder på lidt at spise og drikke. Kom og støt op om klubben og vis, at du interesserer dig for, hvad der sker i DIN klub!

21/1-09: Husk at bestille klubtøj!
Hvis du skal bestille klubtøj, så husk at sidste frist er den 15/3 2009. Der hænger sedler i klubhuset og du kan downloade dem fra menuen Klubtøj. Sedlen mailes til Christine eller afleveres til Christine eller Toni.

7/1 2009: Udsalg hos Kaiser sport.
Kaiser sport åbner dørene for før-udsalg for klubbens medlemmer samt familie lørdag den 10. januar kl. 15:30 og ca 2 timer frem. Udsalget fortsætter om søndagen. Se mere på Kaiser sports hjemmeside.

27/12-08: Stjerneløb
Køge Atletik overtager klassikeren ’Køge Roklubs Venners Stjerneløb’, og forventer at afholde det medio marts 2009. Der bliver 2 distancer og løbet vil blive DAF opmålt. Deltagelse er gratis og der bliver aldersinddeling.
Se mere under arrangementer

27/12-08: Første træning for børn er den 6/1 2009.
Vi starter op efter ferien med første børnetræning den 6/1 til normal tid.

20/12-08: Klubtøj.
Alle der har bestilt klubtøj, har nu modtaget det. Inden 1. januar kommer der et girokort, som I bedes betale hurtigst muligt. Har I spørgsmål vedr. tøj eller beløb, bedes I kontakte Christine. Det første halve år med nye klubtøjsaftaler har været en hård nyser at komme igennem - der har været problemer med levering og besværligheder omkring trykning af tøjet. Nu håber vi, at næste levering går smertefrit, så der ikke går mere end et par uger fra bestilling til modtagelse.
Mvh. Christine og Toni.

10/12-08: Nyoprettede stillinger
Stævneudvalget har brug for flere personer. Vi arbejder hen mod en struktur hvor der er en udvalgsformand og 4 ”områdechefer”. Hver områdechef har brug for yderligere 1-3 personer. Med denne nye struktur kan vi bedre fordele de opgaver der er i forbindelse med vores løb, og skulle også gerne have så meget kapacitet at vi i ro og mag kan arbejde forud. Er du interesseret så kontakt Lykke Outzen eller Anders Olsen og lad os finde ud af hvilket arbejdsområde du har lyst til at arbejde med.

10/12-08: Gratis deltagelse i egne arrangementer
Stævneudvalget vil gerne videreudvikle vores arrangementer og har fundet det nødvendigt at stoppe for medlemmers gratis deltagelse i egne løb. Det er simpelthen nødvendigt at alle løfter i samlet flok. Udvalget har sammen med bestyrelsen besluttet at børneatleter kan deltage gratis såfremt mindst en forældre melder sig som hjælper.

27/11-08: Klubtøj er pakket og klart.
Klubtøjet er nu kommet tilbage fra trykkeren og er klar til afhentning. Vi tager tøjet med på søndag til julearrangement, og ellers bedes man kontakte Toni (29920581) for at aftale afhentning. Betaling vil blive opkrævet af kassereren indenfor kort tid (vi mangler stadig en regning fra Kaiser Sport, for at kunne regne den præcise pris ud- den er på vej).
Mvh Christine og Toni.

 

17/11-08: Årets pokalmodtagere.
Som traditionen byder uddelte vi en lang række pokaler i forbindelse med årets klubfest.
Først uddeltes en række præstationspokaler:
Årets dreng    Jannick B. Hansen
Årets pige:      Karina de Krak
Årets fund:     Alexandra Johansen
Årets fighter:   Frederik Michaelsen
Årets mand:    Kenneth Mertz
Årets kvinde:  Laura Sørensen
Dernæst blev det motionsudvalgets tur til at udpege årets motionist, som blev Birgit Hansen. Birgit fik pokalen med baggrund i, at hun altid sørger for fortæring ved diverse ararngementer og for hendes store engagement ved klubbens arrangementer.
Herefter blev det bestyrelsens tur til at udpege årets hjælper, som I år blev Anders Olsen. Ingen kan vist være i tvivl om, at Anders i år har ydet et helt fantastisk arbejde som organisator af Køge Sommerløb.
Endelig blev det tid for at overrække Hermann Schmidts mindepokal. Denne pokal gives til en idrætsudøver der i særlig grad har ydet en indsats for Køge Atletik. En atlet der er en god sportsmand/kvind, som udviser sportsånd og er en samlende faktor i klubben.
Bestyrelsen havde her valgt at indstille Lykke Outzen. Lykke har gennem flere år ydet et stort arbejde i forhold til at få skab nye tiltag i motionsafdelingen, og samtidig har Lykke haft en meget aktiv rolle i stævneudvalget, og sidst men ikke mindst har Lykke med stor energi sikret at Køge Atletik også er blevet synlig og aktiv i forbindelse med Køge Festuge.
Lykke var desværre ikke til stede ved klubfesten, men hun har naturligvis efterfølgende fået udleveret den flotte vandrepokal.
Jørgen Erik 


På billedet ses årets pokalmodtagere. Årets mand, Kenneth, og årets dreng, Jannick, mangler dog, da de var til landsholdssamling i Århus på dagen.

 

17/11-08: Tak til festudvalget
Bestyrelsen vil gerne her frembringe en stor tak til festudvalget, som havde skabt rammerne om en fantastisk god klubfest.
Alt var planlagt til mindste detalje og vi har kun hørt festen omtalt i rosende toner.
Vi håber, at udvalget, der består af Toni Johansen, Christine Christensen, Per Kurtzhals og Marie Louise Jørgensen, har lyst til at fortsætte, men vi ved også,  at de rigtig gerne vil have udvalget suppleret med et eller to medlemmer.
bestyrelsen

 

13/11-08: Tak for en god klubfest.
Festudvalget vil gerne sige tak til alle deltagere for en god klubfest. Vi synes selv, festen gik godt og alle virkede glade og tilfredse. Vi glemte dog én ting: at trænerne skulle have en gave og klappes af for deres store arbejde. Derfro: tak til Jeanette, Erling, Michala, Jannick, Thea, Karina, Alexandra, Maria , Peter, Christine og Michael for deres arbejde med at holde atletikafdelingen kørende. I får en gave snarest muligt ;-)

Hvis I har kommentarer til klubfesten - det være sig enten positive eller negative, hører vi gerne fra dig, så vi har mulighed for at gøre det bedre eller fortsætte som vi gør næste år! Send en mail til Christine.

 

13/11-08:
Klubtøjet er lige rundt om hjørnet!
Alt klubtøjet er nu kommet, og vi er i gang med at skabe kontakt til den nye trykker. Alt efter hvor tidspresset han er, burde tøjet være klar om ca. 2 uger.

28/10-08:
Vi har nu modtaget den en sending klubtøj - der mangler stadig én. Derudover har vi valgt at skifte trykker, da der har været lidt problemer med den nuværende. Dette gør, at der er en del praktiske ting der lige skal på plads og som muligvis forsinker processen lidt. Men indtil videre venter vi på sidste sending ig udsender nyt, når vi ved mere om, hvornår tøjet er klar.

18/10-08:Klubtøjsbestillinger er sendt videre.
Bestillingerne med klubtøj er nu sendt til Craft, så nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt de kan levere tøjet samt om trykkeren har tid til at trykke det. Vi regner med, at der går 3 uger inden det er fremme i trykt stand. Følg med i udviklingen her.

2/10 2008: SIDSTE DAG FOR BESTILLING AF KLUBTØJ ER D. 8/10
Husk at sidste dag du kan bestille klubtøj i denne omgang er den 8/10. Du kan enten gå ind under klubtøj her på forsiden og hente et bestillingsark, eller du kan hente et i klubhuset. Bestillingsarket mailes til Christine eller lægges i kuverten i klubhuset. Næste bestilling bliver først den 15/3.

21/9-08: KLUBAFTEN MED KAISER SPORT OG CRAFT DEN 1.OKTOBER KL.20.00
Vi afholder et arrangement med vores to samarbejdspartenere.

JanSteinicke fra Kaiser Sport vil fortælle lidt om Kaiser Sports koncept, samt den samarbejdsaftale der er indgået frem til januar 2010.
Herefter vil CRAFT præsentere en række af deres produkter, herunder de dele som vi har valgt at lade indgå i vores klubbeklædning.
Der vil være lejlighed til at prøve og bestille klubtøj.
Der vil være en sodavand, kaffe/the samt lidt at spise. Du melder dig til arrangementet på opslagstavlen i klubhuset.

21/9-2008: Hermann Schmidts Mindepokal
Det er nu blevet tid til at indstille kandidater til denne pokal. Sidste frist for indtilling er søndag den 5. oktober.
Du kan indstille kandidater ved at henvende dig til et bestyrelsesmedlem, eller ved at skrive til formanden på joergen.erik.christensen@koege.dk
Indstillingen skal begrundes.

11/9-08: KVINDERNE I 1. DIVISION!
Der var spænding indtil sidste øvelse i lørdags, hvor Køge Atletiks kvinder vandt kvalifikationsmatchen til 1. division. I stafetten var holdet dog overlegent, og kvinderne/pigerne sikrede sig førstepladsen foran Viking Atletik og Bagsværd AC. Blandt resultaterne kan nævnes at Hanne løb pr på 5000m i tiden 19:51 min, Thea vandt trespring og begge hækkonkurrencer, Karina fik 2 2.pladser og Laura slog pr i længde med 4.81m. Meget flot og stort tillykke til pigerne, som til næste år også får glæde af at Tenna og Agnethe kan være med på holdet.
holdbillede

2/9-08: RESULTATER FRA UP-STÆVNE NR. 10
Se resultaterne fra pointstævnet her.

2/9-08: TAK TIL ALLE HJÆLPERE.
Tusind tak til alle Jer som gav en hånd med ved stævnet idag - uden jer var det aldrig lykkedes at komme så godt igennem, som vi gjorde. Det var dejligt at se, at eltiden for det meste virkede - så skal vi bare have øvet os en hel masse og lave de sidste justeringer, så skal vi nok komme til at holde en masse gode stævner fremover!
Mvh. Christine.

25/8-08: LØB MED JESPER OLSEN PÅ WORLD RUN II
Jesper Olsen kommer forbi Køge i morgen i sit løb jorden rundt. Se mere om hans løb på http://www.worldrun.org/.
Vi er nogle Køge-løbere, som løber med ham. Vi mødes ved Jersie St. ved Køgevejen kl. 8 i morgen tidlig. Tag evt. toget fra Køge St. kl. 7.46! Vi kommer forbi Køge Torv på turen.
Giv gerne mig besked på mail, hvis du løber med!
Hilsen Lykke, lou@sist.dk

20/8-08: ALEXANDRA J. FLOT P.R. PÅ 800M
Alexandra Johansen løb idag ny pr på 800m ved et stævne på Østerbro stadion. Tiden blev 2.26,59min. Med tiden ligger Alexandra nr. 7 på ungdomsranglisten for sin aldersgruppe, hvilket tegner godt til DMU den 13.-14. september i Hvidovre.

3/8-08: POINTSTÆVNE - DELTAGERE OG HJÆLPERE.
Husk at vi afholder pointstævne den 2. september på Køge stadion. Mr. Toons kommer og optræder, så det bliver rigtig sjovt! Planerne er, at vores el-tidssystem også skal op og køre. Skriv en mail til Christine, hvis du vil give en hånd med som hjælper fra 17:30-21 eller bare noget af tiden. Tilmelding for de aktive skal også ske til Christine eller på sedlen i dommertårnet.
Mvh. trænerne.

3/8-07: HUSK KLUBFEST DEN 7. NOVEMBER!
Husk at sætte kryds i kalenderen den 9. november, så du ikke går glip af årets klubfest! Vi byder på god mad og vin, revy, kåring af pokalmodtagere og dans til god musik. Husk det nu!
Mvh. Festudvalget.klubfest

23/7-08: HJÆLPERE TIL KØGE FESTUGE
I forbindelse med Køge Festuge den 24. - 31. august har Køge Atletik nogle forskellige opgaver, som vi søger hjælpere til.
I klubben er sat opslag op, om der er nogen, der vil hjælpe med kagebagning og en vagtplan til salg af kaffe på Torvet.
Der vil blive sat en seddel mere op om personer, som vil hjælpe til at reklamere for Køge Atletiks aktiviteter fredag og lørdag under festugen. Der vil være nogle konkurrencer ved en stand på Køge Torv, og vi skal bruge løbere/powerwalkere lørdag fra kl. 10-16 til at løbe/gå en 1 km lang rute.

20/-08: Onsdag 30. juli kl. 18.30
Denne aften kommer der en journalist fra Lørdagsavisen og løber med på 10km turen.  Han vil bringe en artikel lørdag den 2. august med en profil på
klubbens motionsafd. og samtidig skrive lidt om 'Køge Sommerløb lørdag den9. august 2008.
Han har et kamera med på løbeturen, så der sammen med artiklen kan komme nogle gode billeder i avisen.  Derfor er det også vigtigt at vi er så
mange som overhovedet muligt - så overvejer du at pjække denne dag - så
lad være.
Stævneudvalget/Anders

1/7-08: TRÆNING I SOMMERFERIEN
Atletiktræningen fortsætter hele sommerferien for ungdomsholdet. Børneholdet holder ferie i uge 28 og 29 og miniholdet holder ferie i uge 28, 29 og 30. Træningstiderne er for alle hold tirsdag og torsdag med start kl. 17 og slut kl. 18:15 for de mindste og kl. 17:30 for de største.

26/6-08: TJEK OGSÅ DE MANGE NYHEDER UNDER "MOTION"
Her står både noget om foredrag med Jesper Olsen og Alt for Damernes kvindeløb.

12/6-08: HJÆLPERE TIL SOMMERLØBET SØGES!
Vi har brug for en masse hjælpere til Sommerløbet den 9. august. Se opslag her.

8/6-08: MANGE MESTRE FRA KØGE ATLETIK
Køge Atletik havde ikke mange deltagere med ved weekendens Østmesterskaber i Bagsværd- til gengæld gjorde de aktive det rigtig godt og viste flaget for Køøge atletik.
I den mindste aldersgruppe slog Frederik Michaelsen ny personlig rekord i kuglestød og endte på en flot, men ærgerlig, 4. plads. Victor Johansen sprang 3,46 i længdespring, hvilket også er ny personlig rekord.
Hos de lidt ældre 12-13 årige blev Tenna Michaelsen ikke overraskende nr. 1 i kuglestød med et stød på over 10 meter. Tenna støder nu stabilt over 10 meter, hvilket hun gør som den eneste i sin aldersgruppe. Agnethe Christensen løb en flot 200m og kom for første gang under 30 sek, hvilket indbragte en 5. plads hos de 12-13 årige piger.
Karina De Krak viste rigtig god form på de korte distancer, idet hun vandt to sølvmedaljer og inkasserede 2 personlige rekorder på henholdsvis 100m (12,94sek) og 200m (26,96sek) hos de 16-17 årige piger.
I samme aldersgruppe vandt Thea Haahr 400m hæk og trespring og blev nr. 2 i længdespring.
Agnethe, Thea og Karina vandt sammen med Michala Sørensen, som desværre har problemer med ryggen, 1000m stafetten.
Jannick B. Hansen, viste igen at han er stabil omkring de 6 meter, idet han havde 5 springe mellem 5,92m og 5,99m! I sidste runde kom han endelig over 6 meter med et spring på 6,25, hvilket gav ham en 2. plads.
Tillykke til alle atlerne med de flotte resultater.

Mvh. Christine

1/6-08: KENNETH 4 CM FRA VM-KRAVET!
Kenneth Mertz stødte kuglen laaaangt ved dagens Lyngby Games! Så langt at han slog pr med resultatet 17,96 meter. Resultatet er kun 4 cm fra Ungdoms-VM-kravet- ærgerligt nok. Kenneth stiller op i til "Mestermøde" i Sverige i næste weekend, hvor han skal forsøge at få kuglen de sidste sælle 4 cm. Vi ønsker ham held og lykke ;-)
Mvh. Christine.

22/5-08: TRÆNING TORSDAG DEN 29/5 ER AFLYST
da Peter er forhindret i at komme. Fra og med den 5. juni deles torsdagstræningen op i 2. Det betyder, at børn op til 11 år træner kl. 17:00, og alle fra og med 12 år træner kl. 18:30 ligesom om tirsdagen.

19/5-08: HUSK AT TILMELDE JER DANMARKSSTAFETTEN.
Se indbydelse her. Danmarksstafetten afvikles den 4. juni kl. 18:00. Du kan downloade tilmeldingskupon her eller tilmelde dig via www.diba.dk
Vores korrektur af indbydelsen, der er udsendt til virksomheder og skoler, har desværre ikke slået igennem hos trykkeriet. Det betyder, at der er en del fejl og mangler - se disse under arrangementer - Danmarks stafetten.

2/4-08: HUSK AT TILMELDE DIG AKTIVITETSWEEKEND!!!
Husk at der er sidste tilmelding til aktivitetsweekend senest den 15. april. Vi vil gerne se så mange som muligt til en supersej træningsweekend! Du kan se indbydelsen her.

27/3-08: ALLETIDERS ATLETIKSKOLE
Køge Atletik afholder atletikskole fra mandag til fredag i uge 32. Hver dag fra kl. 9-15 laver vi atletik, leger og har det sjovt sammen. Måske bliver der også tid til en enkelt vandkamp ;-) Atletikskolen er fra børn mellem 8 og 13 år og koster 400 kr. deltagerne får en t-shirt, drikkedunk og solcreme. I får snart udleveret en folder til træning. Vi håber meget, at der er stor tilslutning blandt vores egne atleter, men vi håber også, at alle klubbens medlemmer vil gøre deres til at skabe en atletikskole med et flot deltagerantal = der må gerne reklameres blandt venner og familie. Se plakat her.
Mvh. Christine

4/3-08: REFERAT AF GENERALFORSAMLING
Ovenstående referat er nu lagt ind under ledelse - generalforsamling.

17/2-08: 4 DANMARKSMESTRE FRA KØGE ATLETIK!
Jannick Brander Hansen lagde godt ud ved lørdagens konkurrencer i Skive. Han vandt længdespringskonkurrencen hos drenge 16-17 åt med ny personlig rekord på 6, 26 meter. Det er personlig rekord med næsten ½ meter! Jannick er endda første-års atlet i gruppen, så det bliver spændende at se til næste år, når han er den ældste.
Lørdag aften fulgte Alexandra Johansen trop hos de 14-15 årige piger og vandt 3000 meter i tiden 11.28,12 sekunder på trods af et styrt undervejs. Alexandra er med til DM for første gang, så det må siges at være en meget meget flot præstation.
Thea Haahr fik en ærgerlig 4. plads i hækkeløb men nåede desværre ikke i finalen i længdespring. Karina De Krak opnåede en 5. plads i 200 meter hos piger 16-17 år.
Kenneth Mertz fulgte op på sine flotte indendørs resultater i år, og stødte søndag kuglen ud på hele 17,52 meter! Det er personlig rekord med over ½ meter. Kenneth vandt således (som sædvanlig fristes man til at sige) konkurrencen i suveræn stil med lang afstand til nummer 2. Senere søndag kom alle de andre Køge-atleter igang: Laura Sørensen og Jannick løb begge to udemærkede tider på 60 meter, men desværre var det ikke hurtigt nok til finalen. Laura stod til gengæld øverst på skamlen i piger -22 års medaljeoverrækkelse i længdespring. Her vandt hun med et spring på 4,46 meter. Thea måtte igen tage til takke med en kedelig 4. plads, idet hun sprang 9,89 i trespring. Karina fik det derimod til at køre bedre end lørdag og fik en 3. plads i 400 meter i tiden 66,62 sekunder, hvilket er et udemærket resultat. Alexandra løb 5.22,12 på 1500 meter og endte som nummer 6. Desværre kom Alexandra i det langsomste heat, hvor der ikke var så meget modstand.
Pigerne stillede sammen op i den afsluttende stafet og opnåede her en andenplads. Tiden var dog ikke noget at skrive hjem om.
Tillykke på alle medlemmernes vegne til alle de nye danmarksmestre fra Køge Atletik.

Billedet viser Alexandra i slutningen af sit flotte 3000m løb, hvor hun på trods af et styrt undervejs vandt guld.


4/2 2008 FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ ÅRETS GENERALFORSAMLING

Forslag til ændring af foreningens vedtægter – fremsat af bestyrelsen:

§9: Generalforsamlingen afvikles hver år i februar måned. Indkaldelse sker med 14 dages varsel ved information på foreningens hjemmeside samt ved opslag i klubhuset.

 

Begrundelse: De tidligere vedtægter til ast der indkaldes gennem klubbladet, som vi ikke længere har.

 

Motionsudvalget foreslår, at der på generalforsamlingen i februar 2008 nedsættes et Køge Festuge-udvalg.

Udvalgets opgave er at arrangere og koordinere Køge Atletiks arbejde under Køge Festuge, som afholdes i uge 35 (24. - 30. august).

Vi kan forvente, at vi ligesom i 2007 får til opgave at sælge kaffe og kage på Køge Torv, så der skal udvalget udarbejde en vagtplan, koordinere kagebagning, sørge for information m.v. Derudover skal Køge Atletik deltage i foreningernes dag fredag og lørdag, hvor der skal foregå aktiviteter, som helst skal involvere publikum. I denne forbindelse er der mulighed for at vinde Mølbak prisen, som går til de foreninger, som "skaber de bedste aktiviteter på deres stand". Her er muligheden for at markere og reklamere for de forskellige afdelinger i Køge Atletik, som kan være med til at få flere medlemmer til klubben. Udvalget skal således sørge for, at der bliver arrangeret aktiviteter, som demonstrerer, hvad Køge Atletik står for.

Udvalget må komme med forslag til, hvad indtægterne fra Køge Festuge skal anvendes til. En del af de forventede indtægter kan bruges til aktiviteter på foreningernes dag.

Motionsudvalget opfordrer til, at så mange medlemmer som muligt deltager i dette arbejde, som viste sig i 2007 at være en sjov og god, social opgave.

Det afgøres på Generalforsamlingen, hvor stort udvalget skal være. 

 

 Bestyrelsen har vurderet at dette forslag kan og skal behandles under ”Valg til særlige udvalg”, hvor vi jo netop har mulighed for at nedsætte udvalg til særlige arbejdsopgaver.

3/2 -08 Søndag afholdt vi fastelavnsløb.

Som det kan ses af billederne var der mange flotte udklædte ved søndagens fastelavnsløb. Alma var yngste deltager; mon ikke der venter en glorværdig karriere?
Tak til Poul og Erling for et glimrende arrangement.

26/1-08 KENNETH MERTZ NY P.R. OG STÆVNEREKORD!
Kenneth Mertz har forbedret sin personlige rekord til flotte 16, 97 meter! Det gjorde han idag ved Pallasspelen i Malmø, hvor han i samme åndedrag satte stævnerekord. Vi ønsker Kenneth tillykke og håber de gode resultater fortsætter ved DM indendørs om 3 uger. Tenna Michaelsen stødte ved samme stævne 8,89 meter i kuglestød og forbedrede dermed sin personlige rekord fra de Østdanske mesterskaber med 2 cm.
Mvh. Christine

16/1-08 POINTSTÆVNE MED GØGLEROPTRÆDEN
Tirsdag den 2. september kl. 18:00 holder Køge Atletik UP-stævne på Køge Stadion for alle fra 5-17 år. Palle - "den professionelle idiot" - en af arrangørerne af Nordic Juggling Convention, kommer og optræder for os alle sammen, bl.a. på sin ethjulede cykel og med sine jonglørbolde. Palle optræder som tak for, at klubbens medlemmer hjalp til med at bespise alle deltagerne ved Nordic Juggling Convention. I kan se mere på Den Professionelle Idiots hjemmeside http://www.mr-toons.dk/.
Husk at reservere dagen! Og tag endelig hele familien med.

8/1 2008
GENERALFORSAMLING AFHOLDES I KLUBHUSET ONSDAG DEN 13.FEBRUAR KL. 20.00
Dagsorden udsendes med NEWS.
Vi kan allerede nu varsle at Poul, Per og Thomas stopper i bestyrelsen. Der vil således være 3 ledige pladser! Overvej om det skal være dig der skal være det nye bestyrelsesmedlem? Eller find eventuelt en kandidat som du kunne forestille dig ville stille op.
Per og Poul stopper ligeledes i stævneudvalget - så også her er der mulighed for at yde en indsats.
Indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

6/1 2008
Køge Atletiks formand nomineret til Årets "Gør det muligt pris"
Jørgen Erik Christensen blev valgt som Køge-Solrød-Greves kandidat til Gør det muligt-prisen, som uddeles af Nordea til en idrætsperson, -klub eller -projekt, som har gjort noget helt særligt for at få folk til at dyrke mere idræt. Jørgen Erik blev valgt, fordi han har været aktiv i Dansk Skoleidræt i mange år, er formand for Køge Atletik og i mange år har hjulpet til i klubben, og fordi han har gjort et stort arbejde i forhold til projekt skolesport på Asgård skole. Ikke at forglemme er han selv idrætsmenneske med stort I - han står på ski, løber, ror, har spillet volley og elsker bare idræt.

Mvh. Christine.

6/1 2008
Billeder fra Champagnegaloppen 2007
Der er nu lagt billeder ind fra dette arrangement. Disse kan ses under fotoalbum Champagnegaloppen.
Billederne er taget af Toni Johansen

31/12 2007
Køge Atletik ønskede godt nytår med en fantastisk flot Champagnegalop.
I strålende sol og næsten uden vind afviklede Køge Atletik den traditionelle Champagnegalop.
Alt fungerede perfekt. Selv de mange eftertilmeldinger lykkedes det at få klaret så løbet kom i gang til tiden.
I alt deltog ca. 480 løbere i arrangementet.
Du kan se resulateterne her.
Eller kopier dette link -http://www.events4u.dk/results/forside/champ_2007 - og sæt ind som adresse og du får resultatet i fuld skærmstørrelse.
Vi glæder os til at de mange deltagere også kommer til vores næste store løbearrangement, Danmarkssatfetten, der afvikles som 4 gange 5 km, den 4.juni 2007. Saml allerede nu et hold, så I kan træne målrettet mod dette løb.
Alle ønskes et godt nytår!

26/12 2007
Champagnegaloppen runder de 200 online tilmeldte.
Før julefroko st en den 26. d ec ember nåede Kø ge Atletik op på 200 on li ne tilmeldte de lt a ge re til årets Champagnega lo p. Som nr 200 blev Betina Prehn Kokh ol m tilmeldt fra løbeklubben Asgård Sk ol e – Lærere løber for li vet.
Sk ol en har som flere an dre fir ma er valgt at give pe rs onalet mu li g he d for at de lt a ge i løbet, som en sid st e mu li g he d for at ønske et godt nytår til de an satte.
Der er tr ad ition for at der vil ko mm e et yder li ge re an tal eftertilmeldte på selve da ge n, som nor ma lt svarer st ort set til det an tal der er on li ne tilmeldt. Atleti kk lubben håber derfor på mi nd st 400 de lt a ge re. Der er mu li g he d for eftertilmelding i Kø ge Hallen mellem 9.00 og 10.30 på løbsda ge n.
Selve løbet skydes i g an g den 31. d ec ember kl. 11.00 med en ch ampagnef la ske der sprin ge r. Kø ge Vinh an del har været i ge n i år været velvil li ge og sponseret halvdelen af de 60 f la sker ch ampagne, som allerede li g ge r k la r til st ævnet. Derefter løber og powerwalker de lt a ge rne 5 eller 10 km .
Når an st ren ge lserne er ove rs tået, er der ch ampagne og kr an seka ge i Kø ge hallen. Her er der li ge ledes præ mi eoverræ kk else til vinderne. Præ mi erne er sponseret af Kø ge Atletiks sponsor, Kaiser Sport.
For 2 år siden var løbet præ ge t af sne st orm. Hvilket medførte omlægning af rute og betyde li ge ek st ra udgifter til snerydning. Det ser i kk e ud til at være tilfældet i år, hvor me ge t tyder på, at der skal løbes i plusgr ad er.
Har du i kk e tilmeldt dig endnu (online tilmeldingen er stadig åben i nogle timer fra skrivende stund, så k an det som nævnt ske på selve løbsda ge n mod et lille ekstra gebyr. Alle k an de lt a ge – u an set om ma n har trænet me ge t eller li dt, løber hurtigt eller la ngsomt. Det ene st e der kr æves er vi lj e, ly st og så hjælper det ge valdigt med et godt humør, som kun k an b li ve endnu bedre efter at der er hil st godt nytår til venner og bekendte.


23/12 2007

Alle ønskes en glædelig jul. Vi glæder os til at se jer på stadion den 31. december.

23/12 2007

Champagnegaloppen 2007

Tilmeldingsfristen for online tilmelding forlænget til den 26/12.

Se deltagerlisten her .

Pr. 23.december er der nu 187 forhåndstilmeldte. Vi tror fortsat på at vi når cirka 400 deltagere.

Vi glæder os til igen at afvikle et hyggeligt og godt løb med forhåbentlig mindst 400 deltagere. Du kan melde dig til i Køgehallen på selve dagen; men du sparer penge ved allerede nu at tilmelde dig. Se oplysninger om løbet under  arrangementer.

11/10 2007
Klubfesten
Du kan nu se billeder fra klubfesten i vores fotoalbum.
Pressemeddelelsen med omtale fra festen samt liste over årets pokalmodtagere kan ses under nyheder. Herunder kan du se hovedparten af pokalmodtagerne.

11/10 2007
Intervaltræning

Se de spændende muligheder for intervaltræning for motionister og unge under motionsasfdelingens nyheder.

31/10 - 2007
Champagnegaloppen
Nu er oplysninger om løbet lagt ind under arrangementer - champagnegalop. Her kan du også blive linket til tilmelding hos Event4U.
Jørgen Erik

16/10 -2007
Ny hjemmeside
Velkommen til Køge Atletiks nye hjemmeside. Vi håber, vi har skabt en hjemmeside, som er nem at navigere rundt på samtidig med, at du får de oplysninger du leder efter. Der mangler stadig et par sider som kun har en overskrift men intet indhold - det skal vi nok få ordnet hurtigst muligt, men vi mangler lige de relevante oplysninger.
Hvis du opdager nogle fejl, eller har ideer til andre sider, må du meget gerne sende en mail til os.

Mvh. Theis og Christine